Et tag skal passe både til tagkonstruktionen og husets arkitekttur

Når man er den lykkelige jer at et hus er man også den heldige vinder af, at der skal vedligeholdes på det, for at det stadig ser pænt ud. Og det gælder også når der skal skiftes belægning på taget.
Men hvornår er det lige at man anbefaler at et tag skal skiftes?
Normalt for mange er det først når taget er utæt, at man tænker over at det skal skiftes. Men husker man at vedligeholde det undervejs, kan der også gå mange år inden det skal gøres. Vedligeholdelse vil sige, at fjerne snavs, mos og lignende, for på den måde at undgå fugt og frostskader på taget.
Men når først det er nedslidt er der ikke noget at gøre, så er man nødt til at skifte det og hvilken tagtype skal man så vælge?
Det afhænger meget af hvad der prioriteres højest, er det holdbarhed, udseende vedligehold?
Det man mener har den længste holdbarhed er et Zinktag, som faktisk kan ligge i op til 40 år, hvis man sørger for at vedligeholde det godt. Stærkt efterfugt af cementtag, stålplader og teglsten, hvor man siger de typer kan holde op til ca. 35 år. Herefter kommer eternitplader og skifer, med en holdbarhed på ca. 30 år. Sidst i rækken kommer tagpap og stråtag, som kan ligge i ca. 25 år, som jo også er lang tid, men jo ikke lige så længe som 35-40 år.
En grundregel er, at det oftest er en god ide at vælge samme tagtype igen, for på den måde er man sikker på at tagkonstruktionen kan holde til det nye, da det er opbygget til denne tagtype. Vil man gerne skifte til en anden type, er det en god ide at rådfører sig med en fagmand, for at få vurderet om konstruktionen kan holde til et andet tagmateriale.
En anden ting man også lige skal have i baghovedet, når man vælger nyt tag til huset, er om det passer arkitekttonisk til huset. Huset er tegnet efter en bestemt type og det er ikke alle huse der kan bære alle tagtyper. Hvis man ligger et andet type tag på, skal man være forberedt på at det kan ændre hele husets udseende og udtryk. Så vær varsom og overvej det nøje, hvis du gerne vil skifte til en helt anden type. Samtidig skal man også tjekke om der er nogle forudbestemte lokalplaner der siger, om der er begrænsninger på hvilken type man kan vælge. Nogle steder må man for eksempel ikke have glaseret tegl eller måske kan det være en bestemt farve der ikke må benyttes.
Når man lægger det nye på, skal man være opmærksom på at det undertag man lægger på, skal have mindst samme holdbarhed som selve taget. For selve ideen med et undertag er, at undgå at regn og fygesne når til tagkonstruktionen, som oftest er lavet at træ og helst ikke skal have for meget fugt. Og derfor er det vigtigt at holdbarheden er i orden, så man ikke får fugt ind eller skal til at have taget af, for at ligge et nyt undertag på.
Hvad er så prisen for sådan et projekt?
Der er meget stor forskel på prisen om man vælger et tagpaptag eller et skifertag. Der kan være helt op til omkring 1200 kr. forskel på disse to tagtyper. Hvor tagpap er i den billege enden og koster omkrng 500 kr. kvadratmeteren, koster et skifertag op mod 1700 kr. kvadratmeteren, så det er da en markant forskel.
Så der er mange faktorer der spiller ind, når man skal vælge et nyt tag.