En Zoll AED plus hjertestarter kan være med til at redde liv

Hjertestartere er den mest effektive intervention mod pludseligt hjertestop. Almindelig hjertemassage kan hjælpe til at pumpe ilt rundt i kroppen, men det har ikke den samme effekt som et stød har.

En automatisk ekstern defibrillator, også kaldet en AED, som for eksempel en Zoll AED plus hjertestarter. Det er en lille let og bærbar elektronisk enhed, der giver et elektrisk stød gennem brystvæggen af en person, hvis hjerte er stoppet med at slå.
Det har vist sig, at være en af de vigtigste redskaber, når der tales om at redde livet på en med et pludseligt opstået hjertestop. Og det er et apparat, som anbefales af reddere og lignende fagpersoner, som værende fast inventar på arbejdspladser, idrætshaller, teatre og alle andre offentlige steder. Men også i private hjem, grundejerforeninger med mere, kan det være en god ide at have en Zoll AED plus hjertestarter eller lignende produkt.

Men hvad er et pludseligt hjertestop egentlig for en størrelse?
Det er i sin enkelhed, som ordet også udtrykker, når hjertefunktionen ophører brat og uden varsel. Hjertet er ikke længere i stand til, at pumpe blodet rundt til resten af kroppen. Dette må ikke forveksles med et hjerteanfald, som er når der opstår en blodprop der delvist eller helt aflukker en kranspulsåre. Pludseligt hjertestop er et elektrisk problem, der skaber en unormal hjerterytme, som forhindrer hjertet i at pumpe blod ud til alle vitale organer.
Et hjertestop er uforudsigeligt, det kan ske når som helst, hvor som helst og i alle aldre, men fælles for alle er, at det kommer uden varsel.

For hvert minut der går, inden personen behandles med en defibrillator, mindskes sandsynligheden for at personen overlever hjertestoppet med 7-10%. Tiden er af afgørende betydning i disse situationer og et indgreb fra en AED er den eneste effektive indgreb.

Men hvordan er det en hjertestarter virker?
En Zoll AED plus hjertestarter er programmeret til, at genkende og støde to typer af hjerterytmer. Ventrikelflimren (VF) og ventrikulær takykardi uden puls (pulsløs VT) og på baggrund af denne programmering, vil den ikke gå ind og give stød til et normalt bankende hjerte.
Hvis en AED genkender en af disse rytmer, en VF eller en pulsløs VT, vil den lade op og vise på skærmen, at et stød tilrådes. Mange modeller vil endda komme med en stemmekommando, så man får beskeden to steder.
Formålet med et stød er, at korrigere den unormale elektriske forstyrrelse, der er årsag til den uregelmæssige hjerterytme og genetablere en normal hjerterytme.

Her kommer en lille trin for trin guide i brugen af en hjertestarter, for at vise at det er ikke ås svært, så man kan godt vove sig ud i at redde liv, selvom man endnu ikke har været på et førstehjælpskursus eller kursus i brugen af en hjertestarter.
Fordi de fleste hjertestartere i dag udsender klare stemmemeddelelser og har læselige visuelle instruktioner, kan de bruges af alle uanset alder og erfaring. Faktisk benytter en AED en af de nemmeste førstehjælps teknikker, du kan mestre. Når du trykker på power on knappen på maskinen, vil de fleste guide dig gennem følgende trin, både med stemmekommando og visuelt på skærmen.

Tilslut kabler til elektroderne og sørg for at brystet er nøgent og tørt, da elektroderne bedre klæber til en glat og tør overflade. Tag den beskyttende plastik af elektroderne og placer en elektrode på øverst på personens højre forside af brystkassen, lige under kravebenet. Placer den anden nederst på personens venstre forside af brystkassen lige under brystvorten.
Nogle elektroder vil have vejledende diagrammer på, der viser præcis hvor de skal placeres.
Når det er gjort, trykker du på analyser og maskinen vil måle hjerterytmen og herefter indikere om der skal gives stød eller ej. Inden der stødes skal alle slippe personen, så der ikke risikeres at andre end hjertestops personen får stød.
Herefter vil maskinen igen måle om der er en brugbar hjerterytme, er der stopper det her og man afventer ambulancen. Er der ikke en brugbar hjerterytme, vil AED´en guide dig til at give endnu et stød, indtil ambulance og den professionelle hjælp er på plads.

Brugen af en Zoll AED plus hjertestarter, eller en hvilken som helst anden model af hjertestartere, kan være en barsk oplevelse. Både det at stå med et livløst menneske, men også det at skulle støde et anet menneske, selv om det er for at redde liv kan være en traumatiserende oplevelse. Derfor kan det for nogle være nødvendigt, at få det bearbejdet/talt om med en professionel efterfølgende, så man har mod på at gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt.

Afrundingsvis skal der endnu engang pointeres, at det at have tilliden til at reagere ved et hjertestop og bruge en Zoll AED plus hjertestarter eller lignende, kan betyde forskellen mellem liv og død. Der kommer succeshistorier ud i medierne om brugen af hjertestartere og det er vigtigt at det fortsætter, så flere bevidste om hvor vigtigt det er, at vi tør gøre noget når andre har brug for hjælp.