Motorolier – højteknologisk syntetisk kemi

Det er mange år siden at olie til motorer bare har været mineralsk olie som var filtreret af forskellige rå-olier af vidt forskellig kvalitet. I dag er langt de fleste olier på markedet, enten semisyntetisk eller fuldsyntetiske. Forskellen ligger i andelen af "specielt" forarbejdet baseolie, hvor den fuldsyntetiske selvsagt består 100% af disse special forarbejdede baseolier, også kaldet HC (HydroCracked) baseolier.

Med forskellige moderne metoder opnåes der i en HC baseolie en renhedsprocent på over 99,5, hvor en almindelig forarbejdet baseolie vil ligge på omkring 80%. Forskellen er afgørende for hvordan olien reagerer under forskellige arbejdsforhold, temperatur, tryk og stræk mv. Den rene olie er meget mere fleksibel og holdbar i forhold til den traditionelle baseolie som stadigt indeholder en del urenheder og bestanddele som ikke er ønskværdige i forhold til oliens formål.

Så når der tales om fuldsyntetisk motorolie, så menes der olie der baseolie der er forarbejdet så dens renhed er den højest mulige, samt den egenskaber er i top. Fuldsyntetiske motorolier "slides" ikke på samme måde som en delsyntetisk eller en mineralsk olie. De bestanddele som kan nedbrydes er minimeret.

I dag er der ligeså tilsat utroligt mange additiver for at give olierne forskellige egenskaber ud over traditionel smøring. Disse tilsætninger/additiver er med til at holde motoren ren for tilsmudsning, samt øge fleksibiliteten i olien og slutteligt dens ydeevne i forhold til at mindske modstand og slitage i olie motor.